Epoxy wiki

Epoxy wiki - Ekomposits epoxy wikipedia.

Den store epoxy wikipedia med alle informationer om epoxy.

Her vil du løbende kunne læse nye artikler om epoxy og epoxy arbejde


Epoxy historie

De første kommercielle forsøg på at fremstille klæbere af epichlorhydrin blev udført i 1927 i USA. Den første syntese af bisphenol-A-baserede epoxyharpikser skal tilskrives Dr. Pierre Castan Schweiz og Dr. SO Greenlee i USA i 1936. Dr. Castans arbejde blev licenseret af Ciba, Ltd i Schweiz, som blive en af de tre store epoxyharpiksbaserede producenter på verdensplan. Ciba har senere skilt epoxy virksomhed ud, og solgte denne i slutningen af ​​1990'erne.

Hvad er epoxy

Epoxy er basalt set bare en tokomponent lim med meget høj styrke, som er langt overlegen i forhold til hovedparten af pasta lim på markedet. Det fulde navn er polyepoxid eftersom det dannes ved reaktionen af ​​polyamin og epoxid.

Epoxy anvendes ofte inden for fiberforstærkede plastmateriale, i gulvbelægninger eller maling.

Epoxy er en copolymer, det vil sige, det er dannet af to forskellige kemikalier. Disse betegnes som "harpiks" eller "basen" og "hærder" eller "acceleratoren". Harpiksen, eller basen består af monomerer eller kortkædede polymerer med en epoxid-gruppe i hver ende. De mest almindelige epoxyharpikser er fremstillet af en reaktion mellem epichlorhydrin og bisphenol-A, selv om sidstnævnte kan erstattes med alternative kemikalier. Hærderen består af polyamin monomerer, for eksempel triethylentetramin (TETA). Når disse forbindelser blandes sammen, vil amingrupperne reagere med epoxidgrupper og danne en kovalent binding. Hver NH-gruppe kan reagere med en epoxygruppe, således at der dannes lange polymer som er stærkt tværbundet, og er derfor stift og stærkt.

Processen polymerisationen kaldes i daglig tale "hærdning", og kan styres ved hjælp af temperatur, valg af harpiks og hærder, og forholdet mellem disse. Processen kan tage fra minutter til timer alt efter de valgte produkter. Nogle typer af epoxy kan med fordel opvarmes under hærdning hvorved de opnår højere styrke, mens andre blot kræver tid og omgivelses temperaturer.