Modtag RSS

Vakuum

Køb vakuum udstyr billigt her

Hos os kan du vakuum udstyr i høj kvalitet til det meste, uden at du skal bruge en formue på materialer.
Vi arbejder løbende på at lave de bedste aftaler med vores leverandører, så vi kan tilbyde dig en god pris.

 

Danmarks største udvalg af vakuum udstyr til gør det selv arbejde

Hos os kan du finde artikler, guides og købe vakuum udstyr til dit næste gør det selv projekt.
For kompositter kan det være nødvendigt at vakuum støbe for et godt resultat. De tre bestanddele, der er nødvendige for hærdning er varme, tryk og vakuum. Alle tre er obligatoriske for forimprægnering, og kun varme er nødvendig for våde støbninger, men brug af tryk og vakuum vil altid resultere i en bedre laminat. Vakuum udtrækker flygtige stoffer og indesluttet luft, hvilket sikrer et bedre resultat og gør at epoxyen flyder bedre.

 

Indpakning af ​​et laminat

Stort set alt vakuum støbning (vacuum bagging) laves på samme måde. Når du kender de grundlæggende funktioner, kan du indpakke næsten alle strukturer. Der er nogle triks til at håndtere komplicerede geometriske objekter, men opbygningen af poserne er alle ens.

 

Slipmiddel

Før du begynder er det vigtigt, at du anvender et slipmiddel til værktøjet/formen. Dette kan være en slipcoating væske, en voks eller noget fast, som f.eks. teflon tape. Når du påfører slipmidlet, skal du sørge for at dække kanterne af værktøjet/formen, så posens tape vil lukke tæt om værktøjet/formen.

 

Laminat

Når værktøjet/formen er rengjort, poleret og har fået slipmiddel lægges laminatet i værktøjet/formen. Ønsker man f.eks. en synlig kulfiberstruktur, lægger man først kulfiberen i formen meget omhyggeligt. De eventuelt følgende fiberlag ilægges herefter uden at forskyde det første kulfiberlag. Der fortsættes indtil alle de ønskede lag og forstærkninger er lagt.

 

Peel Ply

Når laminatet er på plads, er det tid til at opbygge posen. Det første der skal på er et lag kaldet peel ply. Peel ply er et tætvævet stof, ofte nylon, der er imprægneret med slipmiddel. Peel ply vil holde sig til laminatet, men kan fjernes uden for meget besvær.

Peel ply er valgfrit at bruge, og oftest vil det give laminatet en mere ru end glat finish. Hvis du bruger peel ply, vil det absorbere en lille mængde harpiks, hvilket der skal tages hensyn til.

 

Perforeret film

Efter et lag peel ply kommer et lag af perforeret film som har nogle meget små huller. Dette er en tynd plast, som er blevet behandlet, så det ikke vil binde til laminatet. Det er yderst strækbar, så det kan bruges til komplekse geometrier.

 

Absorbering af overskydende harpiks

Mindst et lag af absorberingsstof (ofte polyester absorbering) skal lægges uden på den perforerede film. Dette har til formål at optage det overskydende harpiks fra epoxy eller polyester.
Dette lag virker også som et udluftningsrør, der giver en kontinuerlig luft bane for at trække vakuumet. Vakuum posen kan skabe rynker på det hårde laminat, men peel ply, perforeret film og absorberende lag forhindrer dette i at ske.

Absorberings laget skal være så tykt, at det ikke bliver fuldstændigt mættet med harpiksen. En tykt lag er også at foretrække for at undgå at harpiks kommer i kontakt med vakuum posen. Der sker ikke noget, hvis den gør, men posen bliver meget nemmere at fjerne.

 

Tætningsbånd / Bag sealant tape (BST)

Tætningsbånd kommer ofte i ruller, og er lidt over 1 cm bredt. Det dobbeltklæbende tape klistres på værktøjet/formen, rundt om laminatet du har lagt, og du venter med at trække beskyttelsesbåndet af på den anden side, indtil du er klar til at montere selve vakuum filmen.

 

Vakuum pose / vakuum film / vacuum bag

Vakuum filmen er det sidste element, der skal placeres. Det er et relativt tykt plastlag som fås i forskellige størrelser. Vakuum filmen påføres normalt en side ad gangen. Start i det ene hjørne og tryk filmen ned på det dobbeltklæbende tape. Husk at fjerne beskyttelsesbåndet fra tapen, i takt med at du presser vakuum filmen fast.

Pas meget på ikke at få nogen rynker i filmen, når du klæber den fast med den dobbeltklæbende tape. Dette vil lave små utætheder, så der ikke kan opbygges et ordentligt vakuum.

Sørg for at du husker at gøre plads til en vakuum port og indløb for bindemiddel, før du til sidst lukker posen.