Glasfiber reparation båd
Glasfiber reparation af båd
Sådan reparerer du en skade på glasfiberbåd.
Vurdering af skade:
Du skal altid starte med at vurdere skadens omfang. Er der tale om en rent kosmetisk skade eller om strukturel skade. I rigtig mange tilfælde kan en skade blot udspartles og males eller spartles med gelgoatspartel.
Slibning:
Kanterne på det hul du sliber er også meget vigtige, de skal skæres så glasfiberreparationen får en så stor anlægsflade som muligt på den gamle glasfiber. En tommelfingerregel siger at stigningen på kanterne skal være 1:10, så hvis dit hul er 3mm dybt skal den skrå kant være 30mm bred.
Glasmåtterne klippes ud så størrelsen gradvist øges indtil hullet et fyldt op. Man starter med de mindste måtter først og bygger langsomt op til den ønskede tykkelse er nået, antallet af lag afhænger af hvor dybt dit hul er. Inden den første måtte ligges renses hele området for slibestøv og fedt, så pensles med epoxy så overfladen er vædet. Nu lægges den første måtte og efterfølgende dubbes hele området med en pensel så måtten får god kontakt over hele sin anlægsflade. Det er vigtigt at gennemvæde glasfibermåtterne helt og arbejde alt luft ud af dem.
Når glasfiberen er helt gennemvædet bliver den transparent, så det er let og se om man bruger nok epoxy. Ved større skader er det en fordel og bruge en udluftningsrulle til og arbejde alt luften ud af laminatet. Generelt gælder det om og bruge så lidt epoxy som muligt, dog skal alle måtter være helt mættede. Det er en god ide når man ligger en ny måtte at arbejde en ind i den forrige måtte og lade den suge noget af det overskydende epoxy, før men tilføre mere epoxy oven på. På denne måde opnås en højere fiberprocent. Det er fibrene i glasfiberen der giver styrken i din reparation ikke epoxyen.
Spartling
Når du er færdig med og ligge glasmåtter i din reparation er der fortsat en niveauforskel på ca, 0,5mm eller sådan noget i forhold til den oprindelige konstruktion. Reparationen slibes let for og bryde overfladen og fjerne eventuelle forhøjninger. Nu blander du en spartelmasse af epoxy og microballonger eller filler 51 (high density filler). Microballoner er små hule glasperler som giver en stærk og let spartelmasse der er let og slibe. Filler 51 er et mineralsk fortykningsmiddel der giver en tyk spartelmasse der er let at slibe og med flot finish. Efter slibning og måske efterspartling er din reparation færdig og klar til maling.