Dobbelt sidet reparation

Dobbelt sidet reparation

En dobbeltsidet reparation adskiller sig fra en kosmetisk og enkeltside reparation ved, at skaden går hele vejen igennem laminatet. En skade klassificeres som en dobbeltsiddet eller en type 3 skade, når der er hul eller dellaminering hele vejen igennem yderlaminatet, kærnematerialet og under laminatet, eller hvis der er tale om et laminat uden kærnemateriale, så skaden går hele vejen igennem. Man skeler ikke mellem, om skaden er sket i glasfiber, kulfiber, aramid eller kevlar. Materialerne er underordnede for skadens klassificering.

Udfordringen med en dobbeltsiddet reparation er, at man skal lave en midlertidig konstruktion, der kan holde reparationen, imens epoxyen eller polyesteren hærder. Man kan selv lave en konstruktion af en tynd glasfiberplade eller kulfiber alt efter, hvad man har ved hånden. Ellers er fremgangsmåden langt hen ad vejen den samme som ved en enkeltside reparation.

Forarbejde

Forarbejdet ved en dobbeltsiddet reparation adskiller sig ikke fra forarbejdet ved en enkeltside. Man skal dog tænke på, at hvis man har at gøre med en reparation med kærnemateriale og ikke kan komme til bagsiden, så er det nødvendigt at fjerne så meget af materialet på forsiden, at man kan komme til at reparere det inderste lag, inden man isætter kærnematerialet.

”INDSÆT SKITSE AF FORARBEJDE”

Kanterne på reparationen slibes skrå med et fald på 1:14.  Dvs. hvis laminatet er 1mm tykt, skal de skrå kanter være 14mm brede og have et jævnt fald ind imod midten af hullet. Alle skarpe hjørner slibes runde.

Laminering

Efter slibning rengøres hele området meget grundigt. Er der tale om en reparation, hvor man ikke kan komme til fra bagsiden, er det nødvendigt at lave en midlertidig bagplade, som kan indføres igennem hullet og limes (eller på anden måde fastgøres på bagsiden). Denne bagplade har kun til formål at holde reparationen, imens epoxyen eller polyesteren hærder. Den har ikke nogen strukturel betydning og bidrager ikke til styrken.

Hvis der er tale om en konstruktion uden kærnemateriale, så kan hele den strukturelle del af reparationen laves i én arbejdsgang, men hvis der er tale om en sandwichkonstruktion, så anbefales det at lave hvert lag for sig. Start med det inderste lag og når det er lagt op og hærdet, så limer du kærnematerialet i og slutter af med det yderste lag. Fremgangsmåden i hvert lag er den samme som ved en enkeltside reparation. Start med at klippe alt dit væv til, så det ligger klar. Start i midten af reparationen med at lægge det mindste stykke væv i, som kun lige skal kunne dække hullet og have fat i det skråslebne område. Læg derefter det næste stykke væv på og tilfør mere polyester eller epoxy efter behov. Vær omhyggelig med at få al luft arbejdet ud af laminatet. Her kan du bruge en lamineringspensel eller en udluftningsrulle. Det sidste stykke væv skal lige nøjagtig kunne dække hele det skråslebne areal. 

Færdiggørelse

Når det yderste lag er hærdet, er den strukturelle del af reparationen færdig. Alt efter hvor den sidder og hvilken finish, man ønsker, kan man vælge bare at male området, eller man kan spartle og slibe yderlige. For en detaljeret beskrivelse af en kosmetisk reparation se artiklen Kosmetisk reparation.

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.